Praktiske oplysninger

Her kan I finde forskellige praktiske oplysninger som I kunne have brug for, som gæster på Hotel Christiansminde.

Hvis I har yderligere spørgsmål, er I altid velkommen til at ringe til os på
tlf. 62 21 90 00, eller sende os en mail på booking@christiansminde.dk

Check ind fra kl. 15.00
Check ud senest kl. 11.00

Check ud for konferencegæster senest kl. 09.00

Receptionen er bemandet alle ugens dage fra kl. 07.00 til kl. 22.30.
Udenfor dette tidsrum kan natportieren kontaktes på tlf. 62 21 90 00.

Ankommer I til Svendborg før check ind opbevarer vi gerne jeres bagage så I kan komme i gang med at opdage vores skønne omgivelser. 

Mod et ekstra gebyr kan der være mulighed for sen check ud fra værelset. Dette skal aftales med receptionen ved ankomst til Hotel Christiansminde. 
Vi tager forbehold for, at der ikke er mulighed for sen check ud i travle perioder. 

Ankommer I til Hotel Christiansminde efter 22.30 bedes I give besked så vores nattevagt kan have nøglen klar ved ankomst. 

Der er mulighed for at afregne med diverse betalingskort, Mobilepay samt DKKR og EURO.
Vi gør opmærksom på, at der på nogen betalingskort kan forekomme gebyr. 

Det er muligt at leje en børneseng for kr. 300,- pr. nat. Dette skal aftales før ankomst. 

På mange af vores værelser er der mulighed for ekstra opredninger. Kontakt vores reception hvis der ønskes opredninger. Pris på ekstra opredning fra kr. 300,-

Man kan læse mere om vores værelser her. 

Ønsker I badekåber kan disse lejes for kr. 125,- pr. stk. 

Ekstra håndklæder og puder kan hentes i receptionen.

Hotellet tilbyder parkering til vores gæster. Parkeringspladserne er efter først til mølle princippet og på rådighedsbasis. Man kan ikke forhåndsreservere bestemte parkeringspladser. 

Vi råder over flere parkeringspladser, så der er sjældent langt fra parkeringplads til værelse. 

Der er trapper til de fleste af vores værelser. Nogle få værelser kan tilgås via elevator. 

Hotel Christiansminde har en ikke-ryger politik, og alle værelser og fællesområder er derfor røgfri. 
Rygning er tilladt i afmærkede områder – udenfor receptionen og for enden af parkeringspladsen. 

Morgenmaden serveres i Restaurant Christiansminde alle ugens dage kl. 07.00-10.00.

Der er i dag mange, der er veganere, vegetarer eller har en form for madallergi. Lad os vide det ved bestillingen, så køkkenet på bedste vis også kan tage hånd om disse menuer.

Hotel Christiansminde tilbyder roomservice. Kontakt receptionen for bestilling.
Der forekommer roomservice gebyr.

Det er på udvalgte værelser tilladt at medbringe 1 hund eller 1 kat.
Kæledyret må ikke efterlades alene på værelset i længere tid, og af hygiejnehensyn må de ikke medbringe i restaurant eller på restaurantens terrasse.

Der vil være et rengøringsgebyr på kr. 200,- som betales ved ankomst. 
Giv venligst besked på forhånd hvis I medbringer jeres fire-benede ven.

Vi forbeholder os ret til at afvise kæledyr såfremt de er til gene for vores andre gæster. 

Fører- eller arbejdshunde er naturligvis altid velkomne på Hotel Christiansminde. 

For reservation af mere end 5 værelser bedes I kontakte vores reception på tlf. 62 21 90 00 eller mail booking@christiansminde.dk.

Hotel Christiandminde råder over 3 ladestandere til Tesla og elbiler.
Som gæst på hotellet er ladestanderne gratis at benytte. 

På Hotel Christiansminde har vi gratis cykeludlån så I kan opleve området rundt om hotellet på to hjul. Ved ønske om udlån, bedes I henvende jer i receptionen. 

Cyklerne kan ikke forhåndsreserveres, og er efter først til mølle princippet og på rådighedsbasis.  

Som gæst på Hotel Christiansminde, har du fri adgang til:

  • Opholds- og spillerum med billardbord, dart og bordfodbold
  • Fitnessrum med bl.a. romaskine, løbebånd og motionscykel

Alle priser på hjemmesiden er gældende i 2021.

Vi tager forbehold for fejl og prisændringer.