Årets Suppe 2023 i Svendborg

Kulinarisk Sydfyn afholder hvert år Suppens Dag - en konkurrence hvor lokale restauratører få mulighed for at give deres bud på årets suppe.

Vi deltog igen, og for andet år i træk kunne vi tage en af de to priser med hjem. Det er vi meget stolte af!

Her kommer vores opskrift på Årets Suppe 2023.

Velbekomme, og god fornøjelse!

Opskrift

Langtidsbagt selleri med olie på tørret oliven, pistacie Dukkah & sprød Wonton

Knoldselleri suppe

Pistacie Dukkah

1 stor eller 2 små knoldselleri

Groft salt

5 dl hønse- eller kalvebouillon

5 dl fløde

Citronsaft

Salt & hvid peber

1. Kom knoldselleri i en bradepande med groft salt i bunden. Bag ved 150 grader i 3 timer.

2. Lad knoldsellerien køle af, og skær skallen af.

3. Kog knoldselleri med bouillon og fløde i ca. 30 minutter.

4. Blend suppen og smag til med citronsaft, salt og hvid peber.

50 g pistacienødder uden skal

2 spsk. sesam

2 tsk. hele koriander

¼ tsk. stødt spidskommen

1. Rist på en varm tør pande til det dufter.

2. Hak groft i hånden eller i foodprocessor.

Olie på tørret sort oliven

200 g sorte oliven i vand uden sten

5 dl olivenolie

1. Bag oliven i ovnen ved 85 grader i 6-8 timer eller natten over så de er knastørre.

2. Blend tørrede oliven i en blender sammen med olivenolien.

Bonustip! Olien er super i salatdressinger.

Sprød wonton

Wonton plader (kan købes i velassorterede dagligvarebutikker)

1. Halver wonton pladerne og frituresteg dem ved ca. 180 grader til de er gylde og sprøde.

Servering

Kort før servering rives Arla Unika Karamelsten ost over suppen. Mængden af ost er efter hjertets begær.