Fester

Alle gode fester har én ting til fælles: Det er de mange små detaljer, der får alle til at gå glade hjem.

På Hotel Christiansminde kaster vi os ud i dit arrangement med det formål at gøre det til en succes. Du skal være vært for en oplevelse, der sætter sig som gode minder og bliver en del af dit og dine gæsters fællesskab. Derfor skal dit arrangement tages alvorligt, tilrettelægges med respekt og fremfor alt være dig.

Vi tilføjer enhver fest vores professionelle ekspertise, utallige muligheder i forhold til lokaler, events, gastronomi, bordopstilling og borddækning. Vi kan også sørge for, at gæsterne overnatter lækkert, så næste dags morgenmad byder på en ny velkomst.

Lad os tale sammen om, hvilken slags fest du vil holde for hvem. Måske skal I starte med en drink på terrassen med den skønneste udsigt over Svendborg Sund? Måske kan vi finde inspirationen i lige netop den lokale råvare, der er i sin skønneste sæson til festen?

Festen kan faktisk starte allerede nu, ved at du ringer til os på telefon +45 62 21 90 00 eller sender en mail på banket@christiansminde.dk. Så tager vi et uforpligtende møde, hvor vi sammen kan udforske mulighederne.

Praktisk information

Alle vore værelser og suiter har egen balkon eller terrasse, elkoger, te & kaffe, gratis trådløst internet og TV. Alle badeværelser indeholder toilet, brus og håndvask, og er udstyret med føntørrer.

Der er gratis parkering på hotellets parkeringspladser.

Bemærk venligst, at alle værelser, suiter og lokaler er røgfrie.

På udvalgte værelser er der mulighed for at medbringe en hund.

Der er mange trapper på Hotel Christiansminde, og vi anbefaler derfor at I kontakter os direkte hvis der er gangbesværede, så vi sammen kan finde den bedste løsning til jer.

Selskaber, gruppereservationer og møder kan ikke betales med Forbrugsforeningskortet, da det er et i forvejen rabatteret produkt.

Galleri